Ny rytter

Her er lidt gode infomationer til den nye rytter og forældrene.

Udstyr

Ridehjelm
Det vigtigste udstyr er hjelmen, rideklubben har hjelme man kan låne, men når man ved at ridning er noget for en, er det en god ide at anskaffe sin egen hjelm, som passer helt til en.

Fodtøj
Man behøver ikke ridestøvler fra starten af, men det er vigtigt, at det fodtøj man har på, sidder godt på fødderne, og har en lille hæl, som forhindrer foden i at smutte ind i stigbøjlen.


Sikkerhedsvest

Nogle rider med sikkerhedsvest hele tiden, andre kun ved springning. Det er en smagssag. Alle under 18 år SKAL have vest på når de springer. Rideklubben har sikkerhedstveste der kan lånes.

Øvrigt tøj
Ha tøj på der kan tåle at blive beskidt, som man kan bevæge sig i, og selvfølgelig efter vejret. Især om vinteren kan der være meget koldt i ridehallen, men pas på ikke at give barnet alt for meget tøj på, da de nemt mister bevægeligheden og følingen med hesten, hvis de har for tykke jakke og bukser på. Gerne flere lag, så man kan tage lidt af og på. Man får varmen, når man rider. 

 

Klargøring af hesten
Ridning er ikke bare at ride den tid undervisningen varer. Når timen begynder skal både rytter og hest være klar. Det er dit ansvar, som rytter, at hesten er klar.

Måske bliver hesten brugt i timen før, og du derfor ikke skal gøre noget, men du kan altid komme ud for, at rytteren før dig ikke er der. Det kan være en god ide at udveksle telefonnumre, og aftale at de giver besked, hvis de en dag ikke kommer, så du ved om du skal sadle op eller ej. 

Afsæt ca 1/2 time til at gøre hesten klar. Den skal strigles godt, så alt skidt er ude af pelsen, husk også benene og under maven. Halm og evt. kviste skal pilles ud af hale, man og pandelokke. Hovene skal renses. Er hesten våd efter en regnbyge skal du gnubbe den med halm for at tørre den. Det er nærmest en umulig opgave at få en hest iklædt vinterpels gneddet tør på denne måde, så hold fokus på området, hvor sadlen skal ligge.

Efter ridning skal hovene igen renses og hesten børstet.

Der er altid hjælp at hente til klargøring af hesten hos ridelæren, eller folk i stalden, bare spørg.

 

Første stævne
Læs her om hvordan du skal forholde dig til dit første stævne.

 

 

Er der noget info du savner? Giv mig besked på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  så den næste der læser får bedre information. 

Joomla templates by a4joomla